Fra Johannes af korsets "Levende kærlighedsflamme":

mandag, april 09, 2007

Teologisk grundlag for centrerende bøn

Det teologiske grundlag for centrerende bøn taler Keating jo om, når han altid henviser til Matthæus 6,6ff., hvor Jesus siger, vi skal gå ind i vores kammer og lukke døren og bede til vores far, som er i det skjulte.
Kammeret er her symbol på vort indre rum, hvor Gud bor, og det at lukke døren betyder at lukke døren til vore indre dialoger o.l. Faderen, som er i det skjulte, betyder her, at vi ikke på forhånd har nogle begreber om Gud, når vi beder. Vi har ingen billeder i hovedet e.l. Det eneste, vi gør, er at have viljen (intentionen) til at tilbringe denne tid sammen med Gud og "consent to His action and presence within us". Herfra er det så Gud, der bestemmer.
Traditionelt set har man også altid betragtet historien om Martha og Maria som indikation på, at Jesus mener, at den, der vælger den gode del (det ene fornødne) er som Maria, der lod Martha om alt arbejdet, mens hun selv sad og lyttede opmærksomt på Jesus. Kontemplative har vist nok altid brugt denne historie som forklaring på, at det er det, Jesus vil, vi skal: Være stille og lytte opmærksomt på ham.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.