Fra Johannes af korsets "Levende kærlighedsflamme":

lørdag, august 29, 2009

Er centrerende bøn ikke temmelig kedelig?

Jo, hvis du gør det rigtigt!

Jeg kan faktisk lide dette dumsmarte svar et godt stykke hen ad vejen. Man må ikke bevæge sig, snakke med nogen, se på noget eller lytte til radio. Man må ikke sætte speciel pris på de oplevelser man evt. får under bønnen. Man må ikke engang tænke sine egne tanker helt igennem. Kedeligt!

Men kedeligt for hvem?

Måske er det kun kedeligt for en bestemt del af éns psyche som kræver stimulation. Kald det "egoet" eller "det falske selv". Og når man udsulter den del af psychen, så er man måske på vej til at blive "fattig i ånden". Og du ved hvad sådan én får (eller har).

Og centrerende bøn er ikke kedelig alligevel. I de fleste perioder af centrerende bøn kommer der et punkt hvor afholdelse fra diskursiv tænkning ikke længere er et savn. Det ligner lidt den behagelige tilstand af at opleve ubearbejdede sanseindtryk når man lytter til musik eller ser på abstrakt billedkunst.

[Idéen for dette indlæg kommer fra Zen is Boring, som er skrevet af en mand der virkelig dyrker det dumsmarte.]

lørdag, august 01, 2009

Tilbage til Bethania

Jesus er igen på besøg hos Martha og Maria. Denne gang er det Marias tur til at lave mad. Hun går ud i køkkenet, og Martha sætter sig i stuen sammen med Jesus for at lytte til ham.


Martha bliver meget begejstret for hvad hun hører og kommer ind i mellem med udbrud sådan som "Yes!" eller "Det er så rigtigt!" eller sågar "Halleluja!" Til sidst råber hun, "Maria, kom herind. Du er simpelthen nød til at høre det her." Maria svarer ikke. Så vender Martha sig til Jesus og siger, "Hun står bare derude og arbejder i køkkenet som om det er det eneste der betyder noget. Hun går glip af så meget. Sig til hende at hun skal komme herind et par minutter så hun kan høre noget af hvad du siger."


Men Jesus svarer, "Martha, Martha, du bekymrer dig om mange ting. Men kun én ting er nødvendig. Maria har valgt det rigtige, og det skal ikke tages fra hende."