Fra Johannes af korsets "Levende kærlighedsflamme":

onsdag, april 04, 2007

Introduktion til denne blog

I vores centrerende bøn (centering prayer) gruppe sidste uge snakkede vi om en weblog hvor vi kunne udveksle ideer om kontemplativ bøn. Dette er resultatet.

Følgende er nogle af de emner som jeg kunne tænke mig at vi uddybede her er:
  • hvad vi egentligt gør i vores bønsperiode
  • hvordan centrerende bøn ligner eller er forskellig fra andre meditationsmetoder
  • det teologiske grundlag/baggrund for vores praksis
  • kontemplativ livstil for lægfolk
  • økumeniske/interreligiøse emner fra et kontemplativt perspektiv

3 kommentarer:

  1. Følgende blev oprindeligt lavet af Leif K. som en ny post. Jeg synes det passer bedre som comment her:

    Hej Patrick. I'm on. Godt initiativ.
    Jeg glæder mig til at diskutere de emner du introducerer, men jeg har ikke meget tid lige nu. NSB's situation kører stadig rundt i hovedet på mig. Jeg er lige inde på biblioteket for at chekke mail og for at aflevere et brev til biskoppen og andre "spidser" her i huset. Derefter er jeg ude af huset igen. Jeg vender tilbage.

    Hilsen Leif

    SvarSlet
  2. Det, vi egentlig gør, i vores centrerende bønsperiode er, ifølge Keatings anvisninger, så lidt som muligt.
    Dette kan være det sværeste af alting.
    Det vigtigste er at starte med viljen eller intentionen til at tilbringe tiden sammen med Gud. Keating siger, at intention er meget "powerful stuff", og han giver eksempler som når man gifter sig og siger ja til at ægte et menneske. Omgående bliver ens liv forandret. Eller når præsten udtaler indvielsesordene over brød og vin under nadveren eller eukaristien. Som Keating siger: straks bliver det til Kristi legeme og blod, og endda uden at bruge muskler. Så intentionen er det vigtigste.
    Dernæst lukker man øjnene som symbol på, at man udelukker alt andet for at gå ind i det indre rum, hvor Gud bor.
    Hver gang man bliver fanget af indre dialoger eller tanker, følelser o.l. vender man tilbage til det hellige ord, som også kan være et billede som f.eks. et fredeligt landskab, og på den måde slipper man det, man var blevet fanget af.
    Centrerende bøn er til forskel fra koncentrerede metoder, som f.eks. Jesusbønnen, en passiv overgivelse til Gud. Ikke så passiv så man bliver uopmærksom eller falder i søvn.
    Under bønnen hænder det ofte, at man er i sit indre rum sammen med Gud, samtidigt med at det vrimler med tanker og følelser på overfladen. Dem lader man bare være, så længe de ikke fanger én.
    Keating siger, at det er en lutringsproces. Vi kan og skal ikke forhindre dette.
    Det kan være en meget mærkelig oplevelse: Helt tydeligt at være i Guds fredfyldte nærvær i det indre, og samtidigt med bombarderes med alskens mental og emotionel støj. Ikke specielt rart. Man kommer let til at føle, at der er noget galt. Men vi skal bare holde ud.

    SvarSlet
  3. Tak, Britta. Det var velartikuleret.

    Jeg er helt enig i at intentionen er nøglen her. Og det er dette der gør centrerende bøn anderledes end andre meditationsformer jeg er bekendt med.

    Men for mig er "intentionen at tilbringe tiden sammen med Gud" noget andet end (1) den intention at overgive/udtømme sig selv eller (2) den intention at give sin samtykke til Guds tilstedeværelse og virke i os, som vi også ser udtrykt forskellige steder i CBs literatur.

    Måske kunne den præcise formulering af éns intention være en personlig ting, og måske burde jeg ikke prøve at over-anaylsere det. Men da intentionen er det eneste vi har at arbejde med i CB, bliver jeg ved med at søge den rigtige formulering (for mig selv i det mindste).

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.