Gensyn med Laurence Freeman

Hvis du ikke nåede til Laurence Freemans foredrag -- eller hvis du vil genopfriske hvad du fik ud af det -- her en en playlist af videos på YouTube, der dækker meget af det samme materiale.

Welcoming prayer materialer

Der er var et spørgsmål om welcoming prayer på det sidste mandagsmøde, og jeg lovede at finde en skriftlig beskrivelse.

Her er Contemplative Outreachs lille brochure om welcoming prayer i samme format som brochuren om centrerende bøn.

Her er en længere beskrivelse der blev fundet på Contemplative Outreachs gamle website.

Indtryk fra Laurence Freemans foredrag forleden

1. Freeman personligt er en imponerende taler på en beskeden og rolig måde, der udtstråler en kontemplativ indstilling.
2. Der er mange paralleler mellem Freemans (som efterfølger af John Main) kristen meditation og centrerende bøn:
   - Begge to fik outreach organisationer i 1970'erne, delvis inspireret af unge menneskers interesse i (søgen mod) den kontemplative dimension de fandt i østlige religioner.
   - Begge to peger på rødder i Uvidenhedens Sky.
   - Begge to citerer bjergprædikens "gå ind i dit indre værelse" tale som den evangeliske basis for deres bønsform.
3. Selv om det kaldes kristen "meditation", betragtes det som bøn på grund af meditatorens gudsøgende hensigt.
4. Bønsordet i kristen meditation kaldes et "mantra" men betragtes ikke som en ren teknisk/automatisk måde at opnå en forhøjet åndelig tilstand.
5. Et godt citat fra Antonius af ørkenen om at éns bøn er bedst når man ikke ved at man beder.
6. Agnieszkas spørgsmål om hvorfor man er nødt til at vælge mellem kristen meditation og centrerende bøn fik et oprindeligt svar at det var mest et temperaments spørgsmål hvilken praksis man vælger. Men Freeman uddybede det med observationen at den væsentligste forskel mellem de to praksiser er hvor længe man bruger sit mantra/bønsord: hele tiden i kristen meditation og efter behov i centrerende bøn. Freeman sagde at for ham virker de periodiske beslutninger om at genoptage bønsordet i en centrerende bøn periode som en form for den tankevirksomhed man helst undgår.
7. Freeman fremhævede ofte enkelthed som en kvalitet kristen meditation. Måske på grund af den holdning havde hans tale ingen af de lidt diskuterbære temaer som Thomas Keating ofter berører -- guddomelig terapi, falske selv, "unloading the unconscious" osv.

Jeg skriver måske mere når jeg kommer i tanke om det. Du må meget gerne tilføje dine egne kommentarer til foredraget.

Om Meg Funk

Gudrun Sveistrup Jacobsen har sendt dette indlæg.

Inspireret af linken til Meg Funk og af de henvisninger som Thomas Keating giver til hendes bog Tools matter for practicing the spiritual life har jeg købt denne og læser den nu.

Hun skriver om Jesus-bønnen (p. 97):

The dominant fruit of this practice of the Jesus Prayer that becomes prayer of
the heart is the experience of a moment, a place, a space of contemplation. A
profound silence brings together our fragmented mind and we become stable and
attentive. After years of practice we can descend out mind into our heart "at
will" and find that place of stillness (hesychia).

Med venlig hilsen
Gudrun