Fra Johannes af korsets "Levende kærlighedsflamme":

tirsdag, februar 23, 2010

Anmeldelse af Centering Prayer Training Course

Britta har indsendt følgende indlæg:


Contemplative Outreach har for nylig lavet et virkelig godt Training Course i centrerende bøn.
Det er ret omfattende og består af 6 dvd´er, hver af en times varighed, med Gail Fitzpatrick-Hopler, Carl Arico (præst) og Thomas Keating. De går i dybden med bønnen og ”vejen”, som vi kender fra Keatings bøger og taler. Desuden medfølger et hæfte, som egner sig glimrende til anvendelse i en bøns-gruppe. Hvert afsnit i hæftet afsluttes med relevante spørgsmål, som man kan overveje og tale om.
Der er også 2 cd´er og nogle ”bønskort” med citater, som kan anvendes til en slags lectio divina. Man kan lade ordene og deres betydning synke ind som en naturlig forberedelse til den centrerende bøn.
Det helt essentielle er naturligvis, at bøn er relation. Det drejer sig om Gudsforholdet. Kontemplativ bøn har altid været forstået som ”den smalle og enkle vej”, som grunder sig på en villighed til at overgive sig helt til Guds nærvær og handlen i os. Som vi ved, er dette grundlaget i centrerende bøn: Intentionen, som vi starter bønnen med og hele tiden i bønsperioden blidt og uden anstrengelse vender tilbage til, når tanker o.l. fører os væk fra den oprindelige hensigt om overgivelse og samtykke til Guds vilje.
Således kommer det slet ikke an på os og vore anstrengelser – vi giver jo bare slip på de forhindringer, vi har i os, når vi igen og igen samtykker til Guds nærvær og handlen i bønnen. Dette er en slags åbenbaring, der bliver tydelig, efterhånden som man åbner sig og bliver modtagelig for et dybere forhold til Gud, og det er en enorm lettelse at erkende, at det ikke er noget VI kan præstere eller fremtvinge.
Som vi nok er klar over, var startskuddet til hele centrerende bøn bevægelsen og dermed også Contemplative Outreach, det 2. Vatikankoncils opfordring til at forny den næsten to tusind år gamle kristne kontemplative tradition. Sammen med sine medbrødre Basil Pennington og William Menninger tog Thomas Keating imod denne opfordring. På basis af de ældgamle kilder fandt man frem til en enkel kontemplativ metode, som kom til at hedde centrerende bøn.
Her i landet er det nok de færreste, der er klar over, at navnet på bønnen er en henvisning til Thomas Mertons beskrivelse af bøn som værende ”centreret totalt på Guds nærvær.”
C.O. er blevet et globalt netværk af kristne, der prøver at leve kontemplativt i deres almindelige liv.
Det er Thomas Keatings overbevisning, at når blot der er tilstrækkelig mange, der praktiserer den kontemplative bøn på daglig basis og dermed efterhånden får Jesu Kristi sindelag, ja så vil verden forandres, fordi Guds kærlighed vil strømme ud, nå og forandre mennesker i samfundet. Guds kærlighed er den stærkeste kraft, der findes.
Et af motiverne til at lave dette omfattende Training Course har været at aflive og imødegå nogle af de misforståelser og –opfattelser, nogle mennesker har af centrerende bøn og bevare den rene vare for eftertiden.
For eksempel slår man fast, at centrerende bøn IKKE er et new-age fænomen men et forsøg på at forny den gamle kristne arv til brug for moderne mennesker. Den er rodfæstet i Guds ord, både gennem bibelen og personen Jesus Kristus.
På side 59 i træningshæftet stilles spørgsmålet:
”What is the difference between Centering Prayer and Eastern prayer practices?”
Hertil svarer Contemplative Outreach:
“It is important not to confuse Centering Prayer with Eastern techniques of meditation such as transcendental meditation. The use of the sacred word in Centering Prayer does not have the particular calming or focusing effect attributed to some mantras. Many Eastern practices are concentrative and include techniques for focusing the mind. Centering Prayer is completely receptive: the sacred word is the symbol of our intention to consent to the presence and action of God within. Throughout the period of Centering Prayer, your intention predominates – that is, the movement of your will to consent to God’s intention. Hence, Centering Prayer is a personal relationship with God, not a technique. At the center of this practice is Divine love. This distinguishes Centering Prayer from Eastern methods that are primarily concerned with awareness. Eastern traditions tend to put greater emphasis on what the self can do. The Christian tradition, on the other hand, puts a greater emphasis on what God can do.
It might be said by some that the contemplative Christian journey is the path of heartfulness, while Eastern traditions are the path of mindfulness.”
“Heartfulness” skulle ifølge Gail Fitzpatrick-Hopler være Thomas Keatings opfindelse, men jeg har læst om folk her i Danmark, der også har opfundet udtrykket. Eller måske de bare kender til Keating.
Det eneste minus jeg kan finde ved dette kursus er prisen. Ca. 1000 kr. er meget, men jeg synes nu, det er det værd.


tirsdag, februar 16, 2010

God læsning, 2010.02.16

Cynthia Bourgeault, anglikansk præst og forfatter af bogen Centering Prayer and Inner Awakening, har skrevet en forholdsvis ny artikel, Centering Prayer and attention of the heart, som følger op på hendes karakterisering af kenosis (Kristi udtømmelse/overgivelse ved inkarnationen) som det teologiske princip bag centrerende bøn. Artiklen, som bygger på værker af Thomas Merton og Simeon den nye teolog, giver en rimelig let tilgængelig præsentation af centrerende bøn som en process af "letting go" og hjertet som et figurativt organ af åndelig perception.