Indtryk fra Laurence Freemans foredrag forleden

1. Freeman personligt er en imponerende taler på en beskeden og rolig måde, der udtstråler en kontemplativ indstilling.
2. Der er mange paralleler mellem Freemans (som efterfølger af John Main) kristen meditation og centrerende bøn:
   - Begge to fik outreach organisationer i 1970'erne, delvis inspireret af unge menneskers interesse i (søgen mod) den kontemplative dimension de fandt i østlige religioner.
   - Begge to peger på rødder i Uvidenhedens Sky.
   - Begge to citerer bjergprædikens "gå ind i dit indre værelse" tale som den evangeliske basis for deres bønsform.
3. Selv om det kaldes kristen "meditation", betragtes det som bøn på grund af meditatorens gudsøgende hensigt.
4. Bønsordet i kristen meditation kaldes et "mantra" men betragtes ikke som en ren teknisk/automatisk måde at opnå en forhøjet åndelig tilstand.
5. Et godt citat fra Antonius af ørkenen om at éns bøn er bedst når man ikke ved at man beder.
6. Agnieszkas spørgsmål om hvorfor man er nødt til at vælge mellem kristen meditation og centrerende bøn fik et oprindeligt svar at det var mest et temperaments spørgsmål hvilken praksis man vælger. Men Freeman uddybede det med observationen at den væsentligste forskel mellem de to praksiser er hvor længe man bruger sit mantra/bønsord: hele tiden i kristen meditation og efter behov i centrerende bøn. Freeman sagde at for ham virker de periodiske beslutninger om at genoptage bønsordet i en centrerende bøn periode som en form for den tankevirksomhed man helst undgår.
7. Freeman fremhævede ofte enkelthed som en kvalitet kristen meditation. Måske på grund af den holdning havde hans tale ingen af de lidt diskuterbære temaer som Thomas Keating ofter berører -- guddomelig terapi, falske selv, "unloading the unconscious" osv.

Jeg skriver måske mere når jeg kommer i tanke om det. Du må meget gerne tilføje dine egne kommentarer til foredraget.