Fra Johannes af korsets "Levende kærlighedsflamme":

onsdag, oktober 08, 2008

Nye videoer med Thomas Keating

Britta har sendt følgende indlæg:

Fra den 24. til den 28. september 2008 af holdt Contemplative Outreach en fælles konference med The World Community of Christian Meditation. Begge organisationer startede for 25 år siden og har som formål at sprede den kontemplative dimension af evangeliet til lægfolk.

Thomas Keating holdt indlednings- og afslutningstalen eller prædikenen, de blev begge optaget på video. Desuden er der en video med en samtale mellem Keating og Fr. Laurence Freeman OSB om kontemplationens betydning for verden i dag. Alle tre er rigtig gode og værd at se og høre.

Til sidst i samtalen mellem de to mænd taler Keating om modeller, praksis o.l. Han siger, at disse efter lang tids praksis vil forsvinde og kontemplationen i dens rene form tager over: Man hviler ganske enkelt hele tiden i Gud.

Med hensyn til alle de ting, der sker i verden i dag og som foruroliger os, siger han, at det aldrig har været den kontemplative vej at prøve at ændre verdens gang, men simpelthen at acceptere (consent to) at dette sker og overgive det til Gud. Det kan synes en passiv eller opgivende holdning, men hvad kan vi gøre? At deltage i debatter er spild af tid, alle mennesker har deres meninger om, hvordan vi kan løse verdens problemer. At arbejde aktivistisk virker også som en håbløs sag, for problemerne er globale og synes at være uden for vores kontrol eller indflydelse. Bøn er nok ”det mest effektive”, som en gammel præst engang sagde til mig. Hans tillid til Gud var grænseløs. Gid vores tillid må være ligeså grænseløs. Hver gang vi havde talt om alt det negative i verden og i de personlige liv, sagde han: ”Vi fortsætter.” Lad også os fortsætte vores overgivelse til Gud i bøn og i vores daglige liv.

Åbningstalen.
Keatings samtale med Freeman.
Afslutningsprædikenen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.