Misforståelse af centrerende bøn

Fornyligt stødte jeg på en side på Contemplative Outreach's website, hvor Thomas Keating bemærkede at nogle mennesker der har praktiseret centrerende bøn i flere år alligevel ikke helt har forstået metoden:

Centering Prayer as taught by Contemplative Outreach is a fairly nuanced practice. You can't always rely on what people say about the instruction they received. I have found that even after several years, people may not have fully understood how to do Centering Prayer. This becomes apparent during the intensive Retreats or the Formation Workshops in which there is a careful review of the method itself.

Det må være noget af en skuffelse både for Keating, Contemplative Outreachs undervisere og -- mest af alt -- dem der har brugt flere år på en misforstået bønspraksis.

Jeg tror at en del af problemet er at de "officielle" guidelines for centrenende bøn (citeret nedenunder i Levende Vands udmærkede oversættelse) ikke er så klar som de burde være:

• Vælg et helligt ord som symboliserer din hensigt: At være i Guds nærvær og at lade Ham handle i dig. For de fleste vil det være naturligt at vælge Jesu navn - som i Jesusbønnen.
• Sæt dig afspændt og med lukkede øjne. Begynd lige så stille at sige dit hellige ord i det ønske at være i Guds nærvær og at han vil virke i dig.
• Når tanker dukker op, kæmp ikke imod dem, men vend lige så stille tilbage til dit hellige ord.
• Ved afslutningen af bønnen, bliv en kort tid i stilhed

Jeg synes vi burde arbejde med at omformulere disse guidelines til noget der ikke giver så megen plads til misforståelse.