Fra Thomas Mertons "Conjectures of a Guilty Bystander":

I vores væsens centrum er der et punkt af intethed, som er uberørt af synd og forblindelse, et punkt af ren sandhed, et punkt eller en gnist, som helt og holdent tilhører Gud, som vi aldrig kan disponere over, som er udgangspunkt for Guds disponeren over vores liv, og som er upåvirkeligt af forstandens fantasier og viljens brutalitet. ***

Fra Gerald G. Mays "Addiction & Grace":

Så vidt jeg kan se, er vores kerne det, som kaldes for "hjertet" i den hebræiske og den kristne spiritualitet. Det er det aspekt af os, som ikke bare er vores eget personlige midtpunkt eller centrum, men også det sted, hvor vi er i tættest kontakt med Guds nærvær. ***

Fra Johannes af korsets "Levende kærlighedsflamme":

Sjælens centrum er Gud.

torsdag, maj 09, 2013

Edith Steins bøn om forladthed

Følgende oversættelse er taget fra DKKF-Nyt, nr. 3 - 2012:
Herre, lad mig blindt følge dine veje.
Jeg ønsker ikke at prøve at forstå dine veje.
Jeg er din datter, du er Visdommens Fader,
og du er min Fader, du er den eneste.

Hvem leder mig gennem natten.
Løft mig op til dig, Herre,
så jeg kan gøre din vilje: Jer er rede!

Selv om du i dette liv ikke opfylder nogen af mine ønsker,
så er du tidens Herre, dette øjeblik er dit.

Din er tiden.
Jeg vil gøre dit evige "nu" til mit eget.
Virkeliggør i mig, hvad du i din visdom har planlagt:
Hvis du kalder mig til at ofre mig selv i tavshed,
hjælp mig til at svare.

Hjælp mig til at lukke mine øjne for alt det, jeg er.
Indsendt af kl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)