Fra Thomas Mertons "Conjectures of a Guilty Bystander":

I vores væsens centrum er der et punkt af intethed, som er uberørt af synd og forblindelse, et punkt af ren sandhed, et punkt eller en gnist, som helt og holdent tilhører Gud, som vi aldrig kan disponere over, som er udgangspunkt for Guds disponeren over vores liv, og som er upåvirkeligt af forstandens fantasier og viljens brutalitet. ***

Fra Gerald G. Mays "Addiction & Grace":

Så vidt jeg kan se, er vores kerne det, som kaldes for "hjertet" i den hebræiske og den kristne spiritualitet. Det er det aspekt af os, som ikke bare er vores eget personlige midtpunkt eller centrum, men også det sted, hvor vi er i tættest kontakt med Guds nærvær. ***

Fra Johannes af korsets "Levende kærlighedsflamme":

Sjælens centrum er Gud.

fredag, juli 22, 2011

Indledningsbøn for en periode af centrerende bøn

Man kan sige at det, som gør en periode af meditation til en periode af bøn, er ens intention for øvelsen. For at minde mig selv om min intention, plejer jeg at starte hver periode af centrerende bøn med følgende ord:
Herre Gud, i Kristus gav du slip på din guddommelige identitet for at leve og dø som en af os mennesker. I denne bøn vil jeg give slip på min ego identitet for at åbne mig til dit mysterium omkring mig og i mig. Jeg søger dit nærvær, Herre, gennem modtagelighed for al virkelighed, som starter jo med dig. Herre Gud, din vilje ske.
Indsendt af kl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)