Fra Thomas Mertons "Conjectures of a Guilty Bystander":

I vores væsens centrum er der et punkt af intethed, som er uberørt af synd og forblindelse, et punkt af ren sandhed, et punkt eller en gnist, som helt og holdent tilhører Gud, som vi aldrig kan disponere over, som er udgangspunkt for Guds disponeren over vores liv, og som er upåvirkeligt af forstandens fantasier og viljens brutalitet. ***

Fra Gerald G. Mays "Addiction & Grace":

Så vidt jeg kan se, er vores kerne det, som kaldes for "hjertet" i den hebræiske og den kristne spiritualitet. Det er det aspekt af os, som ikke bare er vores eget personlige midtpunkt eller centrum, men også det sted, hvor vi er i tættest kontakt med Guds nærvær. ***

Fra Johannes af korsets "Levende kærlighedsflamme":

Sjælens centrum er Gud.

fredag, marts 12, 2010

God læsning, 2010.03.12

Jeg surfede lige forbi en henvisning til Francis Thomsons (1859-1907) digt "The Hound of Heaven", som jeg læste i high school, og jeg kunne ikke modstå fristelsen til en nostalgisk genlæsning. Det var jeg glad for. Digten handler ikke direkte om kontemplativ bøn, men den kommunikerer et kontemplativt tema måske bedre af den grund.
Indsendt af kl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)