Jeg kan faktisk lide dette dumsmarte svar et godt stykke hen ad vejen. Man må ikke bevæge sig, snakke med nogen, se på noget eller lytte til radio. Man må ikke sætte speciel pris på de oplevelser man evt. får under bønnen. Man må ikke engang tænke sine egne tanker helt igennem. Kedeligt!
Men kedeligt for hvem?
Men kedeligt for hvem?
Måske er det kun kedeligt for en bestemt del af éns psyche som kræver stimulation. Kald det "egoet" eller "det falske selv". Og når man udsulter den del af psychen, så er man måske på vej til at blive "fattig i ånden". Og du ved hvad sådan én får (eller har).
Og centrerende bøn er ikke så kedelig alligevel. I de fleste perioder af centrerende bøn kommer der et punkt hvor afholdelse fra diskursiv tænkning ikke længere er et savn. Det ligner lidt den behagelige tilstand af at opleve ubearbejdede sanseindtryk når man lytter til musik eller ser på abstrakt billedkunst.
[Idéen for dette indlæg kommer fra Zen is Boring, som er skrevet af en mand der virkelig dyrker det dumsmarte.]
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.