Fra Thomas Mertons "Conjectures of a Guilty Bystander":

I vores væsens centrum er der et punkt af intethed, som er uberørt af synd og forblindelse, et punkt af ren sandhed, et punkt eller en gnist, som helt og holdent tilhører Gud, som vi aldrig kan disponere over, som er udgangspunkt for Guds disponeren over vores liv, og som er upåvirkeligt af forstandens fantasier og viljens brutalitet. ***

Fra Gerald G. Mays "Addiction & Grace":

Så vidt jeg kan se, er vores kerne det, som kaldes for "hjertet" i den hebræiske og den kristne spiritualitet. Det er det aspekt af os, som ikke bare er vores eget personlige midtpunkt eller centrum, men også det sted, hvor vi er i tættest kontakt med Guds nærvær. ***

Fra Johannes af korsets "Levende kærlighedsflamme":

Sjælens centrum er Gud.

fredag, juni 12, 2009

Om Meg Funk

Gudrun Sveistrup Jacobsen har sendt dette indlæg.

Inspireret af linken til Meg Funk og af de henvisninger som Thomas Keating giver til hendes bog Tools matter for practicing the spiritual life har jeg købt denne og læser den nu.

Hun skriver om Jesus-bønnen (p. 97):
The dominant fruit of this practice of the Jesus Prayer that becomes prayer of
the heart is the experience of a moment, a place, a space of contemplation. A
profound silence brings together our fragmented mind and we become stable and
attentive. After years of practice we can descend out mind into our heart "at
will" and find that place of stillness (hesychia).

Med venlig hilsen
Gudrun
Indsendt af kl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)