I vores væsens centrum er der et punkt af intethed, som er uberørt af synd og forblindelse, et punkt af ren sandhed, et punkt eller en gnist, som helt og holdent tilhører Gud, som vi aldrig kan disponere over, som er udgangspunkt for Guds disponeren over vores liv, og som er upåvirkeligt af forstandens fantasier og viljens brutalitet. ***
Så vidt jeg kan se, er vores kerne det, som kaldes for "hjertet" i den hebræiske og den kristne spiritualitet. Det er det aspekt af os, som ikke bare er vores eget personlige midtpunkt eller centrum, men også det sted, hvor vi er i tættest kontakt med Guds nærvær. ***
Sjælens centrum er Gud.
Tak, Agnieszka. Jeg lagde specielt mærke til idéen at "Gud er virkelighed". (På cirka 1:58.) Keating udtrykker også denne idé i midten af talen "Om den økumeniske bevægelse", som Britta har lavet en oversættelse af.
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.
Tak, Agnieszka. Jeg lagde specielt mærke til idéen at "Gud er virkelighed". (På cirka 1:58.) Keating udtrykker også denne idé i midten af talen "Om den økumeniske bevægelse", som Britta har lavet en oversættelse af.
SvarSlet