At "nyde" bønnen

I torsdags gav Patrick os noget at tænke over: "Er det tilladt at "nyde" bønnnen eller bønsperioden?"Spørgsmålet er selvfølgelig relevant, fordi Johannes af Korset taler om "nada": ingenting. Dvs kun Gud. Man skal afvise alle overnaturlige oplevelser, fordi disse kun distraherer os fra selve hensigten med bønnen, nemlig at blive forenet med Gud. Oplevelserne er ikke Gud, skønt de afspejler sider af Gud. Eller kan gøre det, for man kan forestille sig, at sådanne oplevelser er sendt netop for at aflede os. Eller kan man nu det?Er det ikke sådan, at når vi fra starten har den hensigt at overgive os til Gud, ja så er det Guds sag, hvad der sker i bønnen?Keating siger, at vi skal se bort fra eventuelle overnaturlige oplevelser. Han mener, at vi skal ignorere dem, ikke give dem opmærksomhed. Stille og roligt gå tilbage til det hellige ord eller symbol, tilbage til den oprindelige intention.Han siger ikke, at vi kan undgå eller skal anstrenge os for at modstå noget. Det ville også være imod bønnens overgivende, passive karakter. Det ville være at bruge vores egen vilje, at "dømme" noget som værende fordelagtigt og andet ufordelagtigt. Blot hele tiden vende tilbage til intentionen, uanset hvad der måtte distrahere os.Samtidigt siger Keating, at den totale tillid til Gud er nødvendigt, og at denne tillid indebærer, at vi er sikre på, at hvad end vi har brug for, ja det får vi af Gud.Nogle mennesker er meget skadede i deres psyke, og her giver Gud almindeligvist megen kærlighed, fred og trøst i bønnen, simpelthen for at læge sårene og styrke tilliden til Guds kærlighed.Jeg kan ikke forestille mig, at det er menneskeligt muligt ikke at føle nydelse i en sådan situation, ligesom jeg ikke kan tro, at det er Guds vilje, at vi skal afvise det, han giver os.Når vi ved, at vi ikke skal hænge fast i noget, og at Gud giver os, hvad vi har brug for (Gud er jo meget personlig), så er det vel muligt, at tage imod perioder med megen "trøst" og perioder med mørke eller tørke.For mig har Keating haft en enorm betydning på netop dette område: Tillid til Gud.Han siger, at i samme øjeblik vi giver os selv til Gud, er Gud !00% på vores side. Hvad vi behøver, får vi.Så kan vi i grunden slappe af. Det er ikke os, det afhænger af. Det er Gud, der bestemmer.