Der er ikke noget Centrerende Bøn møde i Stenosgade den 19. oktober

I stedet tager vi op til Sankt Joseph Søstrene (Strandvejen 91) for at deltage i deres meditationsaften.

Er centrerende bøn ikke temmelig kedelig?

Jo, hvis du gør det rigtigt!

Jeg kan faktisk lide dette dumsmarte svar et godt stykke hen ad vejen. Man må ikke bevæge sig, snakke med nogen, se på noget eller lytte til radio. Man må ikke sætte speciel pris på de oplevelser man evt. får under bønnen. Man må ikke engang tænke sine egne tanker helt igennem. Kedeligt!

Men kedeligt for hvem?

Måske er det kun kedeligt for en bestemt del af éns psyche som kræver stimulation. Kald det "egoet" eller "det falske selv". Og når man udsulter den del af psychen, så er man måske på vej til at blive "fattig i ånden". Og du ved hvad sådan én får (eller har).

Og centrerende bøn er ikke så kedelig alligevel. I de fleste perioder af centrerende bøn kommer der et punkt hvor afholdelse fra diskursiv tænkning ikke længere er et savn. Det ligner lidt den behagelige tilstand af at opleve ubearbejdede sanseindtryk når man lytter til musik eller ser på abstrakt billedkunst.

[Idéen for dette indlæg kommer fra Zen is Boring, som er skrevet af en mand der virkelig dyrker det dumsmarte.]

Tilbage til Bethania

Jesus er igen på besøg hos Martha og Maria. Denne gang er det Marias tur til at lave mad. Hun går ud i køkkenet, og Martha sætter sig i stuen sammen med Jesus for at lytte til ham.

Martha bliver meget begejstret for hvad hun hører og kommer ind i mellem med udbrud sådan som "Yes!" eller "Det er så rigtigt!" eller sågar "Halleluja!" Til sidst råber hun, "Maria, kom herind. Du er simpelthen nød til at høre det her." Maria svarer ikke. Så vender Martha sig til Jesus og siger, "Hun står bare derude og arbejder i køkkenet som om det er det eneste der betyder noget. Hun går glip af så meget. Sig til hende at hun skal komme herind et par minutter så hun kan høre noget af hvad du siger."

Men Jesus svarer, "Martha, Martha, du bekymrer dig om mange ting. Men kun én ting er nødvendig. Maria har valgt det rigtige, og det skal ikke tages fra hende."

Adam og Eva og arvesynden

Jytte Marie har indsendt følgende indlæg:

Tror du på Adam og Eva? Tror du virkelig på Adam og Eva og på skabelsesberetningen – og alt det der, når man nu ved……………

Hvor tit har jeg ikke fået stillet det spørgsmål, og hvor tit har jeg ikke været i vildrede om svaret?

Svarer jeg ja, bliver jeg betegnet som en fanatisk bibelfundamentalist uden nogen form for realitetssans. Og svarer jeg nej, bliver jeg kategoriseret som en anden vantro bibelfornægter, helt i overensstemmelse med tidens ånd. Blot ikke Helligånden !

Men for nylig læste jeg om en mand, som hævdede, at han fandt skabelsesberetningen fra Første Mosebog den sandeste historie, han kender. Og den mand er ikke en hr. hvem som helst. Det er abbed Christopher Jamison - fra Worth Abbey - som nok mest er kendt fra BBC-serien ”Fyrre dage i kloster”, som også har været vist på dansk tv. Og han skriver i sin bog At finde et helligt rum følgende om ydmyghed og jordiske rødder, og jeg citerer:

Lad os som før begynde med at undersøge oprindelsen til ordet ( ydmyghed ) for at forstå dets sande betydning. Det latinske ord for ydmyghed, humilitas, kommer af ordet humus, som betyder ” jord”. Heraf følger en meget praktisk definition: at være ydmyg er at være nede på jorden. Det indebærer at være realistisk, ærlig og sandfærdig.

Roden forbinder også ydmyghed med menneskelighed, for at være menneske er at være skabt af humus. Homo sapiens er den klump jord, der ved, at den er levende, en indsigt, der udtrykkes smukt i Første Mosebog. Adam er navnet på ham, der blev skabt af admah, det hebraiske ord for jorden. Han er sapiens, fordi han har viden, er i stand til at navngive ting og vælge, hvilke af paradisets frugter, han vil nyde. Men den ene frugt, han ikke må nyde, er frugten fra træet til kundskab om godt og ondt. Denne kundskab ville betyde, at han er guddommelig, fordi kun Gud kan dømme om godt og ondt. Men ønsket om at være guddommelig får magten over både Adam og Eva; slangen overbeviser dem om, at Gud har fortalt dem en løgn: ” Gud har sagt, at I skal dø, hvis I spiser den forbudne frugt, men,” siger slangen, ” I skal ikke dø, I skal være som guder.” Fristelsen for Adam og Eva er at holde op med at være af humus – ydmyge og menneskelige – og blive guder, det ultimative hovmod. Denne mangel på ydmyghed og menneskelighed bliver deres fald – paradiset går tabt.

Denne beretning udspiller sig i ethvert menneskets liv, når mennesker kæmper for at være jordnære og undgå fristelsen til at handle, som om de var universets guddommelige centrum.

Hvis man undersøger situationer, hvor det går galt med menneskelige relationer, om det så er ved bitre skænderier eller krige, er der normalt et eller andet sted mangel på ydmyghed og for megen arrogance. Så dette kapitel om ydmyghed handler om vores kamp for at være helt og fuldt menneske, om længslen efter at være rodfæstet i vores ægte, jordiske jeg og ikke blive bedraget af løgnen om det guddommelige jeg. Denne grundlæggende opgave har mennesker til alle tider og alle steder til fælles, så når jeg bliver spurgt, om jeg tror på skabelsesberetningen fra Første Mosebog, svarer jeg altid, at det er den sandeste historie, jeg kender.

Gensyn med Laurence Freeman

Hvis du ikke nåede til Laurence Freemans foredrag -- eller hvis du vil genopfriske hvad du fik ud af det -- her en en playlist af videos på YouTube, der dækker meget af det samme materiale.

Welcoming prayer materialer

Der er var et spørgsmål om welcoming prayer på det sidste mandagsmøde, og jeg lovede at finde en skriftlig beskrivelse.

Her er Contemplative Outreachs lille brochure om welcoming prayer i samme format som brochuren om centrerende bøn.

Her er en længere beskrivelse der blev fundet på Contemplative Outreachs gamle website.

Indtryk fra Laurence Freemans foredrag forleden

1. Freeman personligt er en imponerende taler på en beskeden og rolig måde, der udtstråler en kontemplativ indstilling.
2. Der er mange paralleler mellem Freemans (som efterfølger af John Main) kristen meditation og centrerende bøn:
   - Begge to fik outreach organisationer i 1970'erne, delvis inspireret af unge menneskers interesse i (søgen mod) den kontemplative dimension de fandt i østlige religioner.
   - Begge to peger på rødder i Uvidenhedens Sky.
   - Begge to citerer bjergprædikens "gå ind i dit indre værelse" tale som den evangeliske basis for deres bønsform.
3. Selv om det kaldes kristen "meditation", betragtes det som bøn på grund af meditatorens gudsøgende hensigt.
4. Bønsordet i kristen meditation kaldes et "mantra" men betragtes ikke som en ren teknisk/automatisk måde at opnå en forhøjet åndelig tilstand.
5. Et godt citat fra Antonius af ørkenen om at éns bøn er bedst når man ikke ved at man beder.
6. Agnieszkas spørgsmål om hvorfor man er nødt til at vælge mellem kristen meditation og centrerende bøn fik et oprindeligt svar at det var mest et temperaments spørgsmål hvilken praksis man vælger. Men Freeman uddybede det med observationen at den væsentligste forskel mellem de to praksiser er hvor længe man bruger sit mantra/bønsord: hele tiden i kristen meditation og efter behov i centrerende bøn. Freeman sagde at for ham virker de periodiske beslutninger om at genoptage bønsordet i en centrerende bøn periode som en form for den tankevirksomhed man helst undgår.
7. Freeman fremhævede ofte enkelthed som en kvalitet kristen meditation. Måske på grund af den holdning havde hans tale ingen af de lidt diskuterbære temaer som Thomas Keating ofter berører -- guddomelig terapi, falske selv, "unloading the unconscious" osv.

Jeg skriver måske mere når jeg kommer i tanke om det. Du må meget gerne tilføje dine egne kommentarer til foredraget.

Om Meg Funk

Gudrun Sveistrup Jacobsen har sendt dette indlæg.

Inspireret af linken til Meg Funk og af de henvisninger som Thomas Keating giver til hendes bog Tools matter for practicing the spiritual life har jeg købt denne og læser den nu.

Hun skriver om Jesus-bønnen (p. 97):

The dominant fruit of this practice of the Jesus Prayer that becomes prayer of
the heart is the experience of a moment, a place, a space of contemplation. A
profound silence brings together our fragmented mind and we become stable and
attentive. After years of practice we can descend out mind into our heart "at
will" and find that place of stillness (hesychia).

Med venlig hilsen
Gudrun

Laurence Freeman i København den 15. juni

Laurence Freeman, OSB, er international leder af World Community for Christian Meditation (WCCM), der har meget tilfælles with Contemplative Outreach. Han er i København for et offentligt arrangement mandag aften, den 15. juni. Her er beskrivelsen i Katolsk Orientering.

Father Keating paa YouTube

Hej, Har I set dette?
http://www.youtube.com/watch?v=OaLRcCooyTY&feature=related

mvh
Agnieszka

Den økumeniske bevægelse

Britta har sendt følgende indlæg:

Så er der kommet en ny oversættelse af Thomas Keating. Her drejer det sig om den økumeniske bevægelse, eller det er i hvert fald overskriften, for Keating kommer som altid ind på bønnen, gudsforholdet og den åndelige vej som centrale emner. Det er især i spørgsmål/svar afsnittet, at han uddyber selve emnet om de kristnes enhed. Jeg håber virkelig, at I vil læse talen, for den kan være en stor hjælp i den centrerende bøn, ja i hele livet med Gud. Keating giver et rigtig godt billede på, hvad det egentlig er, man gør i bønnen, som jeg personligt har haft megen glæde af.

Kommentar om "tomhed"

Du skriver om den "tomhed" man oplever/tilstræber under meditationen og sammenligner den med den buddistiske tomhed.

Jeg har i sin tid da jeg begyndte at meditere taget udgangspunkt i messens "sursum corda", som jeg oversætter som "lad os løfte vores hjerter". Jeg oplever rent faktisk at jeg løfter mit hjerte til Gud og at det er det der menes med "tomhed" fordi der i det øjeblik ikke er andet i min bevidsthed end Gud. Den fornemmelse/erfaring varer desværre ikke så længe ad gangen, så kommer nogen af de tanker som normalt fylder bevidstheden, overfylder den vil jeg nærmest sige - ja så når jeg bliver opmærksom på det, så løfter jeg igen.

Fr Arico som leder den online-retraite jeg i øjeblikket følger siger "open your hearts" og derved forstår jeg det samme. Fr Keating bruger vendingen "be aware of the precense of God" og det er også den oplevelse jeg har. Der er ikke tomhed undtagen for de tanker der altid myldrer rundt i hovedet på een, men ens bevidsthed er der og man er bevidst om Guds nærværelse.

Jeg har engang for mange år siden talt med en soldat, der havde været med i krig. Jeg spurgte ham ved en lejlighed hvad han tænkte på ? Han svarede "jeg tænker ikke jeg ligger bare og er". Jeg kan huske at jeg svarede: "Jeg tænker da altid !" og at jeg egentlig syntes det var underligt at man kunne lade være at tænke ? Hvordan kunne det lade sig gøre ? Men det kan det altså, for mig dog desværre kun i få øjeblikke ad gangen. Og jeg øver mig i at det kan blive oftere og oftere og længere og længere tid ad gangen. Også uden for meditationstiderne ! Det er måske det man kalder "at være til stede i nuet" ? Men måske alligevel ikke, for i nuet oplever man da nuet og ikke uden videre den "tomhed" hvor man er i kontakt med Gud ?

Det ville være rart om andre også ville skrive om deres erfaringer og oplevelse af "tomhed". Det er egentlig sådan jeg synes en blog skulle bruges og virke ? Men andre har måske den samme blufærdighed omkring deres oplevelser som jeg også har, men som jeg prøver at overskride ved at sætte ord på oplevelser som egentlig ikke kan udtrykkes i ord. Nogen traditioner siger endda at man ikke skal prøve at tale om sine oplevelser, vistnok fordi de så skulle forsvinde ?

Venlig hilsen Gudrun

Tomhed

Katolsk Orientering har fornyligt haft en interessant artikel med titlen "Fra muslimsk til kristen bøn". Her nævnes centrerende bøn blandt andre kristne bønsformer der har lighedstræk med andre religioners bøn:

Tidebønnens salmer har vi fælles med jøderne, og tanken om at dele dagen ind efter bønstider genfindes i jødedommen såvel som i islam. Rosenkransen har både hinduistiske, buddhistiske og muslimske bedekrans-pendanter, og den indre bøns søgen mod stilheden og "tomheden” (som det nok primært ses i den såkaldte centrerende bøn) for at give fuldt ud pladsfor Gud som han er, kan til en vis grad, havd tomheden angår, forveksles med buddhismen og forskellige andre østlig inspirerede meditationsformer.

Det er slet ikke hovedpunktet i artiklen, men "tomhed" i denne sammenhæng er et fascinerende emne i sig selv.

Jeg kan forstå synspunktet at der synes at være en vis søgen efter "tomhed" i den daglig praksis af centrerende bøn. Den stilhed man oplever når det lykkes nogenlunde at give slip for den sædvanlige interne strøm af verbale tanker, kunne beskrives som "tomhed". Det er ikke just sådan jeg ville formulere det, men beskrivelsen af disse øjeblikke må altid være en subjektiv sag. Og det ville ikke overraske mig hvis der findes buddhister, der oplever deres daglige meditationsperioder nogenlunde det samme som jeg oplever min daglige centrerende bøn. Else Marie Kjerkegaard som har en baggrund i buddhisme, har skrevet en fin blog post om denne lighed i oplevelsen af buddhistisk og kristen meditation.

Jeg tror, på den anden side, at der kunne være en væsentlig forskel hvad angår "søgen mod tomhed", hvis man ser på den intention eller formål man har for sig ved sin meditation/bøn. Jeg er ingen ekspert i buddhisme og ved ikke hvad buddhister siger. (De har sandsynligvis lige så mange forskellige måder at forklare deres praksis som vi kristne har.) Men jeg får indtrykket at en erfaring af tomhed (måske forstået lidt anderledes end vi normalt bruger ordet) kan være et mål i sig selv i buddhistisk meditation -- som en tilstand af oplysthed. Hvis det er rigtigt, så tror jeg ikke at sådan en søgen deles af mange der praktiserer centrerende bøn, hvor det at opnå hvilken som helst erfaring er underordnet målet at acceptere Guds tilstedeværelse og virke i den bedende -- selv om man ikke kan mærke det. Jeg ser centrerende bøns mål mere som en process end en tilstand.

I centrerende bøn-sammenhæng er "tomhed" måske ikke så brugbart et ord som "tømning" (kenosis) -- specifikt tømning af det falske selv. Thomas Keating drøfter det således i bogen "Intimacy With God":

The goal of contemplative prayer is not so much the emptiness of thoughts or conversation as the emptiness of self. In contemplative prayer we cease to multiply reflections and acts of the will. A different kind of knowledge rooted in love emerges in which the awareness of God's presence supplants the awareness of our own presence and the inveterate tendency to reflect on ourselves. The experience of God's presence frees us from making ourself or our relationship with God the center of the universe. The language of the mystics must not be taken literally when they speak of emptiness or the void. Jesus practiced emptiness in becoming a human being, emptying himself of his prerogatives and the natural consequences of his divine dignity. The void does not mean void in the sense of a vacuum, but void in the sense of attachment to our own activity.

Online retræte

Gudrun Sveistrup Jakobsen, som bor i Frankrig men har deltaget i vores centrerende bøn gruppe, har sendt følgende indlæg:

Contemplative Outreach har udarbejdet en online retræte sammen med Sprituality & Practice om Forgiveness. Den har jeg meldt mig til, jeg har været meget tilfreds med sidste forår at deltage i den tilsvarende retræte om Lectio Divina. Det er en god chance for os der bor afsides at deltage i en retræte på denne måde. Ganske vist foregår den på amerikansk og på den måde man oplever verden på "over there". Der deltager nok mange som ikke praktiserer centrerende bøn, men jeg har været meget glad for kontakten med de andre deltagere og især har jeg været glad for kontakten med retrætelederne som har givet mig svar på mine spørgsmål. Jeg har virkelig følt at jeg var en del af "Kristus mystiske legeme" mens jeg deltog.

Man melder sig til via linken http://www.spiritualityandpractice.com/ og betaler via nettet for kontakten. Outreach beskriver kurset på denne måde:

"Forgiveness - Growth in Love. This online retreat will follow the format of the Lectio Divina course we offered last spring. Once again, our retreat leaders will be Fr. Carl Arico and Pamela Begeman of Contemplative Outreach, the organization founded by
Fr. Thomas Keating that is best known for their work with centering prayer. This time they will be teaching us the contemplative Prayer of Forgiveness. There will be three emails a week with commentaries on various aspects of forgiveness, an online scripture gallery, an audio program guiding you through the steps of the Prayer, and audio comments from Fr. Keating and others. This retreat will also have a Practice Circle for your questions and comments on this important practice.

Forgiving is one of the most difficult and complex gestures and yet, like love, it is one of the things which defines the essence of our humanity. Our premise for this retreat is that forgiveness is a divine gift of love. Indeed, forgiveness creates a growth of love.

Read more about Forgiveness - Growth in Love på linken nævnt ovenfor. Deltagelse i kurset koster knap 40 dollars."

Kurset Lectio Divina [som Gudrun deltog i sidste forår] fås nu, dog uden at man deltager i en retræte samtidig med at man følge kurset, som jeg virkelig har lært meget af.

Tak til Gudrun for dette bidrag.

Video, hvor Thomas Keating kort – men præcist – beskriver essensen i den centrerende bøn.

Af Britta Felsager:

Jeg kan varmt anbefale denne lille video fra maj 2008, i hvert fald hvis man praktiserer centrerende bøn og har gjort det et stykke tid. Den er meget opmuntrende, trøstende, og især er den oplysende mht. de problemer, de fleste mennesker vil have med metoden et stykke hen ad vejen.

Keating gør det krystalklart, at bønnen ikke er en teknik men et Gudsforhold. Derfor er det i grunden ikke så vigtigt, om man gør det ”korrekt”, for Gud ser på vores intention (ønske) om at tilbringe tid sammen med Ham, og Gud er levende og dynamisk. Hvis vi begår ”fejl”, vil han efterhånden korrigere os.

Når det væsentlige er ønsket eller intentionen om at tilbringe tid med Gud i kærlighed, består metoden i al væsentlighed mest i blot at sætte sig ned med denne hensigt.

Den største hindring vil være, hvis vi reagerer følelsesmæssigt: prøver at undgå eller modstå tanker og følelser. Alle disse ”distraktioner” er en integreret del af bønnen, som skal behandles med accept, helst positiv accept, venlighed, måske ligefrem kærlighed. Det er kun, når vi forsøger at undgå dem, ser på dem som fjender, at de kan hindre bønnen. Gud er kærlighed og tager os med det hele. Det må vi prøve at acceptere også i bønnen.

Hvis man er bekendt med ”welcoming prayer” vil det understøtte denne holdning.

Dagens citat, 2009.01.28

Fra Thomas Keating's Open Mind Open Heart (revised edition), side 32:

The Sacred Word is a way of renewing your intention to open yourself to God and to accept Him as He is. * * * You are accepting all reality, beginning with God and with that part of your own reality of which you may not be generally aware, namely, the spiritual level ofyour being.

Kommende centrerende bøn retræter i Irland

Her er programmet for 2009.

The dates are as follows.

March 6-8th Lenten Weekend Retreat
June 26 - 28th Summer Weekend Retreat
July 11 - 18th Weeklong Retreat
October 24-31st Weeklong Retreat
December 4-6th Advent Retreat

Places are limited so early booking is advisable !

Retræterne holdes på St. Aidans kloster i Ferns, County Wexford, som er cirka 100 kilometer syd for Dublin. Deres email adresse er staidansferns@eircom.net.

Video hvor Thomas Keating leder en gruppe ind i centrerende bøn

Det ser ud til at være en gruppe hvor mange ikke har praktiseret centrerende bøn før. Her er linket på YouTube.

Dagens citat, 2009.01.10

Fra Guidelines for Mystical Prayer af Ruth Burrows, om formålet med kontemplativ bøn:

What is the end? Nothing less than total possession by God. Progress then will mean, not a building up of the human ego, not an acquiring of 'perfection', but a growing surrender to God, allowing him to control life more and more.

En kristens introduktion til Islam

I de senere år har jeg ofte ønsket at jeg vidste noget mere om det væsentlige i Islam. Men jeg har ikke taget tid til at undersøge det.

Nu har jeg fundet på Meg Funks blog en artikel der kortfattet behandler på sympatisk vis de punkter der interesserede mig: historien om Muhammed, Koranen, og Islamsk tro og praksis.

Meg Funk er benediktinerinde med en imponerende ofte-opdateret blog, der har mange indlæg om kontemplative bøn og relaterede emner.