Fra Johannes af korsets "Levende kærlighedsflamme":

fredag, december 02, 2022

Nu er der danske undertekster til alle Contemplative Outreach-videoer

Hvis du ikke ved det, kan man nu få danske undertekster til alle Contemplative Outreachs videoer på YouTube. Det gør dem tilgængelige for alle. Underteksterne er maskinoversættelser af CO's engelske undertekster - og i nogle få tilfælde af YouTubes automatisk dannede (auto-generated) undertekster. Kvaliteten af de maskinoversatte undertekster er ganske god, selvom den ikke er helt så god som kvaliteten af danske undertekster i TV.

De danske undertekster kan kun hentes frem på en traditionel stationær eller laptop computer. Det er ikke muligt at få dem frem på en tabletcomputer eller en mobil. Man gør sådan her:

  1. Find YouTube på adressen: https://www.youtube.com, søg på "coutreach Thomas Keating" i søgeboksen for at finde videoer med ham, og vælg så en bestemt video.
  2. Før den muse-styrede pil på skærmen (kursoren) ind over en videos billede for at få en værktøjsbjælke til at vise sig nederst i fremviseren.
  3. Klik på tandhjuls-ikonet i værktøjsbjælken for at åbne en menu med forskellige indstillinger, bl.a. for undertekster. (I nogle få videoer viser tandhjuls-ikonet sig øverst til højere i fremviseren.)
  4. Klik på "Subtitles/CC" for at få en menu med flere indstillinger for underteksterne.
  5. Klik på "English" for at få COs engelske undertekster. Hvis en video ikke har fået engelske undertekster endnu, så klik på "English (auto-generated)". Så føres man tilbage til den forrige menu.
  6. Klik så på "Subtitles/CC" igen for at fremkalde listen over indstillinger for undertekster, og klik så på "Auto-translate". Hvis denne indstillingsmulighed ikke vises, så kan den kaldes frem ved at klikke på "English" igen, og så klikker man på "Auto-translate".
  7. Dernæst vises der en ny menu med forskellige sprog, og i den finder man "Danish" og klikker på ordet. Efter et par sekunder forsvinder boksen. Hvis den ikke gør det, klikker man på billedet i fremviseren, og så forsvinder boksen. Så kan man se danske undertekster på videoen.
Der er hundredvis af videoer på Contemplative Outreachs You Tube channel. Personligt har jeg været interesseret i Centering Prayer - Origins & Inspirations: Thomas Keating, William Meninger, Basil Pennington.

torsdag, juli 18, 2019

Centrerende bøn-retræte i oktober

Maureen Hanley, en erfaren centrerende bøn-lærer fra New York, leder en centrerende bøn-retræte fra den 11. oktober til og med den 13. oktober på Camønogaarden. Prisen er 3600 kr. som inkluderer retræten, undervisningen, økologisk mad og overnatning. For detaljer om retræten inkl. dagsplanen se opslaget på Stillevandringers webside.
Nogle husker måske at Maureen Hanley holdt en lignende retræte sidste september ved Sorø.

mandag, maj 13, 2019

Dansk oversættelse af Bourgeault bog

Hvis du ikke allerede har hørt det, skal du vide, at Cynthia Bourgeaults bog "The Wisdom Jesus" udkom på dansk den 12. april. Forlagets omtale kan du se her:

Bogen anbefales som forudsætning for retrætedagene med Bourgeault på Løgumkloster Refugium den 26. til 28. juni.


onsdag, september 05, 2018

Retræte i Centrerende bøn ved Maureen fra New York


Retræte og undervisning i Centrende bøn og moduler fra Cynthia Bourgeault`s Visdom School den 13-16 september i dejligt kursus center ned til Sorø sø ved Maureen fra New York.


Retræten er for dig som længtes efter at fordybe din bønspraksis og få en dybere viden om kontemplation i en kristen forståelse.

Maureen Hanley fra New York afholder retræten. Hun har praktiseret centrerende bøn i 30 år. Hun er uddannet indenfor Contemplative Outreach i USA og har afsluttet “Contemplative Living Class” og det 2-årige “Wisdom School” kursus af Cynthia Bourgeault. Maureen Hanley har siden 2004 været lærer i Centering Prayer. Hun har desuden deltaget i adskillige retræter med Thomas Keating. Bønsformen har sit udspring i en gammel meditative kristen tradition, som er inkluderende og kærlig. Praksis bliver kombineret med undervisning i centrerende bøn og moduler fra Cynthia Bourgeault’s Visdom School. Retræten inkluderer mennesker, der orienterer sig i bevidsthedens sprog og/eller i det kristne kontemplative sprog.

Retræten bliver afholdt i et hyggeligt kursus center ved Sorø sø med plads til 20 deltagere.
Det bliver intensive 4 dage, der foregår i stilhed blandt deltagerne med mulighed for refleksion i undervisningen. Der vil være mulighed for at tale om og få vejledning i det, som kommer frem i det fælles rum med Maureen.
Retræten begynder torsdag d. 13. september kl.10. Afslutning søndag d. 16. september kl.16.
Kursus center ved Sorø sø. Pris 4.800 kr. (mobilePay 66537, husk navn, dato og mail adresse) inklusiv retræten, undervisning, mad og overnatning.

Anbefaling

Jeg deltog i et tilsvarende retræte i 2017 med Maureen Hanley organiseret af Dorte Elmbæk Nielsen. Det blev et meget intens retræte i en meget fin atmosfære og tillige meget hyggelig. Det mest overraskende var selve mødet med Maureen. Sjældent møder man et menneske, der har holdt sig til én vej, Centering Prayer, gennem mange mange år. Nærværet var stort, stemningen munter og undervisningen præget af hendes evne til hurtigt at fornemme kursisternes problemstillinger og at formidle en relevant samtale.
Bent Jul, Næstformand i Nutidig Kristen Spiritualitet (Bent og Kirsten deltager også på retræten i Sorø)

Send en mail til info@stillevandringer.dk og tilmeld dig, eller ring 28353081 og hør mere.
www.stillevandringer.dk

 

Se færre

mandag, februar 12, 2018

Gruppen i København er flyttet tilbage til Stenosgade

Med færdiggørelsen af Jesu Hjerte Center, Stenosgade 4A, har centrerende bøn-gruppen i København  nu flyttet sine møder tilbage dertil, hvor gruppen startede for mere end 12 år siden. Gruppen mødes hver mandag kl. 17.45 for en periode af fælles centrerende bøn efterfulgt af drøftelser af relaterede emner. Hvis du er interesseret i at deltage, kontakt Patrick Glynn (patrickglynndk@yahoo.com) for detaljer.

Vi er meget taknemmelige til Vesterbro Sogn, som har gav os lov til at holde vores møder i Mariakirken de sidste 2½ år.

mandag, april 03, 2017

Dansk oversættelse af "The Path of Centering Prayer"

To medlemmer af centrerende bøn-gruppen i København har oversat til dansk David Frenettes bog "The Path of Centering Prayer." 

Bogen er en slags andengenerations præsentation af centering prayer. Frenette, som deltog i Thomas Keatings første intensive centrerende bøn-retræte, er ikke præst, men psykolog. Og han inddrager meget fra på sine mange års erfaring som centrerende bøn-lærer, retræteleder og åndelig vejleder. Bogen er specielt interessant for læsere med erfaring i centrerende bøn og er beskrevet i Keætings indledning som "the best, most comprehensive and most practical book on centering prayer."

Bogens højdepunkter for mig var (1) Frenettes beskrivelse af alternativer til "det hellige ord" som hjælpepmiddel til at give slip under bønnen og (2) en række specifikke holdninger, som er fælles for alle former for kristen kontemplativ praksis.

Oversættelsen er færdig. Men inden den kan udgives, kræver forlaget tegn på, at der er et tilstrækkelig stort publikum for en dansk udgave af bogen. Hvis du vil støtte projektet, bedes du derfor sende til krista_n@sol.dk et uforpligtende tilsagn om at du ville overveje at købe bogen. (Den forventes at koste cirka 250 kr.)

tirsdag, juli 28, 2015

Gruppen i København flytter til Mariakirken

Fra begyndelsen af august 2015 flytter Københavns centrerende bøn-gruppe fra Jesu Hjerte Kirke cirka 400 meter til Mariakirken, Istedgade 20. Flytningen er forårsaget af en planlagt ombygning af den katolske kirkes ejendom i Stenosgade. Gruppen takker Jesu Hjerte menighed og præsteboligens personale for deres gæstfrihed og samarbejde ifm. vores møder de sidste 9 år.

Vi fortsætter med at mødes hver mandag. Men vi justerer vores starttid lidt til kl. 17.45 pga. af nærheden til hovedbanegården. Hvis du er interesseret i at deltage, kontakt Patrick Glynn (patrickglynndk@yahoo.com) for detaljer.

mandag, juli 13, 2015

Centrerende bøn-grupper

Siden Meditationsgrupper er opdateret med kontakt information for centrerende bøn-grupper i Skanderborg og Lynge-Uggeløse sogne.

tirsdag, august 19, 2014

God læsning, 2014-08-19, stilhed som lovprisning

Forfatteren af denne artikel argumenterer for en ny oversættelse af salme 65 v1, der ville bevare elementet af stilhed som lovprisning, som findes i den hebræiske tekst.

I Bibelselskabets online bibel er teksten således: "Dig skal vi lovprise,  Gud på Zion, vi indfrier vore løfter til dig".

onsdag, marts 12, 2014

God læsning, 2014-03-12, "Gentle documentary delves into life of Keating"

Denne artikel beskriver en ny dokumentarfilm: "Thomas Keating: a Rising Tide of Silence". Filmens officielle trailer findes her. Og filmens website er http://www.fatherthomaskeating.com/.

fredag, februar 21, 2014

God læsning, 2014-02-21, "Sometimes when I sit in silence ..."

Vi er nok alle bekendt med variationer i hvordan vi oplever vores daglige bønsperioder. Carl McColman, som før drev "The website of unknowing", beskriver i denne artikel følgende slags dage i hans bønspraksis:


  • Sometimes when I sit in silence, I’m not really very silent.
  • Sometimes when I sit in silence, I encounter a similar dance between my thoughts and the silence, but during these times I find lovely, rich moments of sheer presence, between the chatter and the emotions.
  • Sometimes when I sit in silence I relax deeply. 
  • Sometimes when I sit in silence my mind is buzzing with creative ideas.
  • Sometimes when I sit in silence I do what my Buddhist friends call “forgetting the instructions”.
  • Sometimes when I sit in silence it all really seems to click.
  • Sometimes when I sit in silence I seem to find a path through all of the above.

mandag, december 30, 2013

Retrætedag i Hvedstrup Kirke, 2014.01.11

Gunder Christian Gundersen leder igen en 1-dags meditationsretræte den 11. januar i Hvedstrup kirke fra kl. 9.00 til 16.00. Retræten er ikke specifikt rettet mod centrerende bøn, men den er velegnet for os med denne meditationspraksis. Den er ret intensiv - 5 perioder af 45 minutters meditation. For flere detaljer og information om tilmelding, se http://klostertid.dk/kalender.html. Tilmeldingsfrist er den 8. januar.

søndag, oktober 06, 2013

Retrætedag i Hvedstrup kirke, 2013.11.02

Gunder Christian Gundersen leder igen en 1-dags meditationsretræte den 2. november i Hvedstrup kirke fra kl. 9.00 til 16.00. Retræten er ikke specifikt rettet mod centrerende bøn, men den er velegnet for os med denne meditationspraksis. Den er ret intensiv - 5 perioder af 45 minutters meditation. For flere detaljer og information om tilmelding, se https://www.facebook.com/events/471593212875719/?ref_newsfeed_story_type=regular. Tilmeldingsfristen er den 30. oktober.

torsdag, august 22, 2013

"The Song of Surrender" er tilbage

Et af vores yndlingsindlæg her på bloggen, Centrerende bøn som tilbedelse, har været ubrugeligt fornylig fordi linket til den underliggende artikel (prædiken faktisk) har været brudt. Takket være forfatteren (Rev. Christopher Page) og hans stab har vi nu fået en kopi af den oprindelige tekst, så du kan læse den her eller via linket i ovennævnte indlæg.

onsdag, august 14, 2013

Retrætedag i Hvedstrup kirke

Gunder Christian Gundersen leder igen en 1-dags meditationsretræte den 7. september i Hvedstrup kirke fra kl. 9.00 til 16.00. Retræten er ikke specifikt rettet mod centrerende bøn, men den er velegnet for os med denne meditationspraksis. Den er ret intensiv - 5 perioder af 45 minutters meditation. For flere detaljer og information om tilmelding, se https://www.facebook.com/events/396092583813546/. Tilmeldingsfristen er den 4. september.

tirsdag, juli 23, 2013

God læsning, 2013-07-23, "The Morality of Meditation"

Thomas Keating skriver at frugterne af en kontemplativ praksis  skal opleves uden for vores meditationsperiode. Denne artikel beskriver en udvikling af empati-adfærd blandt forsøgspersoner der har mediteret dagligt i 8 uger.

Meditationsmetoden i forsøget var tilsyneladende ikke religionsbaseret eller måske grundet i buddhisme. Er det noget der gør forsøget irrelevant for udøvere af kristen stille bøn?

tirsdag, juli 16, 2013

"Den store stilhed" på YouTube

Det sidste indlæg her på bloggen var om svensk TV2s genudsendelse af BBC serien "The Big Silence" med Christopher Jamison. Nu har vi fundet at hele serien kan ses via denne playlist på YouTube: http://www.youtube.com/watch?v=L_zDtdYu3mA&list=PL26630E1D41810F89.

fredag, juli 12, 2013

"Den store stilhed" i svensk tv

Vi fik følgende besked fra Britta om en serie som lyder interessant for udøvere af centrerende bøn og andre former for "intentionel stilhed":

... der på Sverige 2 kører en udsendelses-række på 3, som hedder "Den store stilhed" I morgen formiddag kl. 9 genudsendes den første. Det er igen Christopher Jamison, der er på mission for at få stilheden ind i nogle almindelige travle menneskers liv. Det er ikke blevet lettere siden "40 dage i kloster", som ellers blev en kæmpe-succes for nogle år siden. Denne gang er det 5 personer - både mænd og kvinder og både troende og ikke-troende - der får chancen.

Planen for udsendelserne kan findes på denne webside.

Stor tak til Britta.

torsdag, maj 09, 2013

Edith Steins bøn om forladthed

Følgende oversættelse er taget fra DKKF-Nyt, nr. 3 - 2012:
Herre, lad mig blindt følge dine veje.
Jeg ønsker ikke at prøve at forstå dine veje.
Jeg er din datter, du er Visdommens Fader,
og du er min Fader, du er den eneste.

Hvem leder mig gennem natten.
Løft mig op til dig, Herre,
så jeg kan gøre din vilje: Jer er rede!

Selv om du i dette liv ikke opfylder nogen af mine ønsker,
så er du tidens Herre, dette øjeblik er dit.

Din er tiden.
Jeg vil gøre dit evige "nu" til mit eget.
Virkeliggør i mig, hvad du i din visdom har planlagt:
Hvis du kalder mig til at ofre mig selv i tavshed,
hjælp mig til at svare.

Hjælp mig til at lukke mine øjne for alt det, jeg er.

fredag, marts 29, 2013